Stationsbyen Otterup.

INDTIL Banen fra Odense til Bogense anlagdes Aar 1882 og aabnedes for Trafikken, var Otterup en almindelig Landsby.

Den hører efter Navneendelsen -rup (torp) til det yngre Sæt af danske Landsbybebyggelser, næppe ældre end den ældre Middelalder. Sammenbygget som den er med Landsbyen Hjorslev, der efter Endelsen -lev maa anses for at høre til Egnens ældste Bebyggelser og at gaa helt tilbage til Oldtiden, er Otterup meget muligt at opfatte som en Udflytterby fra Hjorslev i den Periode – den ældre Middelalder – da Landets Opdyrkning tog stærk Fart og megen ny Jord blev bragt under Plov.

Da de første Stenkirker rejste sig – i Valdemarernes Dage – og muligvis allerede før den Tid, var Otterup allerede en saa anselig Bebyggelse, at den og ikke Hjorslev, blev Kirkeby. Den er endnu den Dag i Dag Sognets Hovedby.

Otterup kirke er i Slutningen af Middelalderen bleven ombygget og baade udvidet og forlænget mod øst. Ligger der deri en Antydning af, at Befolkningen i Sognet er vokset op igennem Middelalderen og har nødvendiggjort en større og mere rummelig Kirke?

Otterup By ligger lavt i den lave Egn; paa den eneste Højning i Terrænet ligger Kirken. Byen ligger ved en ældgammel Færdselsvej, nu Hovedvejen, fra Odense over Krogsbølle til Bogense. Dette har allerede fra gammel Tid præget Bebyggelsens Form. Byen har aabenbart aldrig været ret stor, men Gaarde og Huse har dog haft en tydelig Tilbøjelighed til at ordne sig langs Hovedvejen, der, fra gammel Tid her, som ofte andetsteds, har udvidet sig stærkt og paa sine Steder har dannet hele Pladser, særlig ud for Kirken. Det gamle Otterup er en Langby (i Modsætning til Rundbyen og Terrænbyen). Langbyformen har Otterup bevaret ogsaa efter Udskiftningen og den dermed følgende Udflytning, der fandt Sted fra og med de store Landboreformer i Slutningen af l8de Aarhundrede, som Plan A viser det. Og endnu den Dag i Dag er Bebyggelsen i det gamle Otterup præget af dette Forhold. Af gamle Færdselsveje findes foruden Hovedvejen kun Vejen fra Ørridslev, der løber ud i Landevejen mellem Kirken og Gadekæret, og den Vej, i sit nuværende Løb sikkert delsvis af nyere Oprindelse, der fra det gamle Hjorslev fører mod Vest til Hjadstrup.

Som man ser, vokser Befolkningen jævnt op mod 1880 og er bleven mer end fordoblet siden Aarhundredets Begyndelse.

Da anlægges Banen 1882. Til at begynde med er Befolkningstilvæksten dog kun beskeden.

1890 var der 889 Beboere i hele Sognet. En Del af Tilvæksten for Tiaaret 1880-90skyldes dog utvivlsomt Jernbanen, og den bymæssige Bebyggelse begynder allerede at tage Fart (se Plan B, der viser Byen, som den var 1902).

Statistikken viser en jævnt voksende Tilvækst i selve Byens Befolkning i Løbet af den sidste halve Snes Aar, og Otterup er nu godt i Gang med at antage bymæssig Form.

Her, som i Haslev, er det Anlæget af Jernbane, der er det revolutionerende i den gamle Landsbys Udvikling.

Stationen opførtes paa det gamle Hjorslevs Grund, men i Overensstemmelse med den officielle Betegnelse fastholdes her Benævnelsen Otterup for den samlede Otterup-Hjorslevbebyggelse.

Placeringen af Stationen er mindre heldig, idet Stationsbygningen kun har Facade mod Banelegemet og Tilkørselsforholdene er ubekvemme, ligesom der heller ikke er sørget for tilstrækkelig Plads til passende Udvidelser eller Nybygninger.

Der er heller ikke sørget for bekvem Forbindelse med Bebyggelsen Vest for Banen.

Allerede Opførelsen af Stationen medførte straks en Udvidelse af det overleve rede Vejnæt, idet Otterup-Hjadstrupvejens første Stykke forlængedes ud til Stationen og Banelegemet. Dette Vejstykke blev anlagt af og vedligeholdes stadig af Nordfynske Jernbane.

Allerede kort efter Banens Anlæg blev Matr. Nr. 6a købt af et Konsortium til Udstykning; men tidligst begyndte Udparcelleringen dog langs Banegaardsvejen. Den foretoges af vedkommende Lodsejere, som Plan B viser det, ganske skematisk, saavidt muligt med lige store Grunde, i alt Fald helst af samme Dybde.

Den herskende Parceltype er 20x60 Al. (12½x37 m). Det vil sige c. ¾ Skæppe Land.

Efter 1902 falder Otterup Bys egentlige Vækstperiode. Plan C viser Byens Udviklingsstandpunkt Aar 1916. Udparcelleringen langs Banegaardsvejen er helt gennemført og et nyt Vejnæt har dannet sig Nord for Banegaardsvejen, delvis i Tilknytning til Otterup-Hjadstrupvejen. Under hele denne Udvikling har alt Nybyggeri væsenligst kun haft Lov af ²/₃ 1861 om Brandpolitiet paa Landet, forandret og forøget ved Lov af ¹/₃ 1889 og ved Lov af ⁶/₄ 1898 at rette sig efter. For Skeby-Otterup Kommune er ¹¹/₁₂ 1893 udfærdiget en Sundhedsvedtægt. Bygningsreglement og Spildevandsregulativ mangler. Stadig har Udformningen af Byens Vejnæt og den dermed nøje forbundne Udparcellering udelukkende været overladt de private Lodsejere – Enkeltmænd eller Konsortier.

Særlig Interesse har dog det nyere Vejnæt, der først er bleven til efter Jembanens Anlæg. Den af Nordfynske Jernbane anlagte Fortsættelse af Banegaardsvejen er ovenfor omtalt.

Om de her nyanlagte Veje gælder det, at de er blevne til ganske efter vedkommende Lodsejeres private Skøn.

Alle offentlige Veje er saaledes chausserede; de har en passende Oprunding. Af Parallelveje findes kun Vejen bag Stationen – men med Hensyn til en fornuftig Udparcellering lovlig tæt paa Hjadstrupvejen. En helt anden Ordning for Vinkelgrundstykket mellem denne og Banen havde været ønskelig.

Skraavejen fra Banegaardsvejen op til Kroen giver en for spids Vinkel med Banegaardsvej og Landevej.

Og tænker man sig Arealerne Nord for den knækkede Vej bebyggede, havde en med Landevejen parallelt løbende Vej med Sideveje mod øst og Vest muligt været at foretrække.

En samlet Udstykning med tilhørende nye Vejanlæg paatænkes langs Banelegemet Syd for Stationen. Her bliver det i saa Fald nødvendigt at lægge en ny Vej fra Banegaardsvejen ud mellem Grundene paa dennes søndre Side.

Den paabegyndte Vejstump her har ingen Interesse i Sammenhæng med denne Bebyggelse.

Den Maade, hvorpaa de nye Veje, der efter 1902 har føjet sig til det ældre Vejsystem, er bleven placerede, er saaledes ret tilfældig og uskønsom uden Hensyn til Byens fremtidige Udvikling og Vækst og de deraf betingede nye Veje – ej heller til Udsparing af aabne Pladser paa dertil hensigtsmæssige Steder.

Øst for Landevejen – Parcel ib – har det offentlige udlagt en Sportsplads; men den ligger paa lidet synlig Maade et Stykke til Siden for Alfarvej og uden Vejforbindelse med Hovedvejen.

Umiddelbart Nord for Kroen er Kromanden forpligtet til at stille en Mark til Disposition til Markedsplads.

Men ingen har haft den naturlige Tanke at udspare en Plads i Bylens Midte – f. Eks. ved Vejknudepunktet ved Banegaardsvejen – hvor vordende Bygninger af offentlig Betydning kunde opføres.

Ej heller er der tænkt paa Plads til et offentligt Anlæg.

Paa Mtr. Nr. 6a er der i og for sig endnu Muligheder for begge Dele.

Det er kun naturligt, at Otterup efterhaanden har faaet en Række offentlige og halvoffentlige Bygninger og at disse fortrinsvis er bleven lagte i Ny-bebyggelsen, som Afholdshotel, Realskole, Elektricitetsværk etc. Men ingen af dem har indvirket paa Vejnættet, der overalt er ældre end vedkonimende Bygninger.

Men i allernøjeste Forbindelse med Udformningen af Vejnættet staar selve Udparcelleringen af Grundene. For Otterup By findes ingen særlige Regler for Udstykning, og de private Grundejere har altid selv bestemt Formen for Ud-parcelleringen.

Som det fremgaar af Plan C, er den Tendens, der fra først af viste sig til at udparcellere i lige – eller omtrent ligestore Grunde ikke senere bleven gennem-ført videre konsekvent.

Det ligger bl. a. i de af det nye Vejnæt udskaarne. uregelmæssige Karréer, og i de spidse Vejvinkler, der flere Steder forefindes.

Sansen for reelle Grundstykker af passende Størrelse har kun været ringe ud-viklet hos vedkommende Lodsejere.

Imellem de to Parallelgader er der kun kummerlig Plads til to Rækker Grunde og den store Midterkarré har aabenbart ved sin Form og Størrelse frembudt visse Vanskeligheder for en reel Udparcellering.

Af sig selv er et Grundstykke bleven tilovers midt inde i Karréen og en lille smal Vej udlagt ind til den.

Her er nu Elektricitetsværket anlagt. Udført under lidt større Forhold, kunde en saadan Blindgade have været af udmærket Virkning!

Medens Plan C viser Udparcelleringens historiske Forløb, giver den dog ingen Oversigt over de nuværende Ejerforhold, der ofte er ændrede ved, at op-rindelig selvstændige Parceller er bleven sammenkøbte og sanimenlagte – og af og til atter delte.

Bebyggelsen har flere Steder et underligt tilfældigt Præg -. særlig i Vejvinklerne. Husene er lagt paa Kryds og Tværs paa Grunden – irrationelt i Forhold ikke blot til Sol og Lys, men ogsaa i Forhold til Vej.

Et Par Steder er Huse opførte saa langt ind paa Grunden, at en fremtidig forstandig Udnyttelse af Façadegrunden vanskeliggøres.

Noget andet er, at Husene flere Steder paa Sideveje men saagodt som ikke paa Hovedvejene er trukne lidt tilbage fra Gadelinien og giver Plads til Forhaver.

Man har ikke lagt Vægt paa at udsondre Fabriksvirksomhed fra privat Beboelse. En Træskofabrik ligger midt inde imellem Beboelseshuse.

Bebyggelsen deler sig forøvrigt efter sin Art naturligt i samlet og i spredt Bebyggelse.

For Otterup By findes ingen særlige Regler for Bebyggelsen.

Sammenhængende Bebyggelse findes hist og her paa Hovedvejene, men kun enkelte to Etages Huse. En enkelt Ejendom har to Kælderlejligheder.

Den spredte Bebyggelse er den overvejende. Parcellernes noget upraktiske Størrelse har i visse Tilfælde ført til, at toetages Huse ligger tæt op mod hinanden med smalle Passager imellem. Husenes Gavle mod Nabo er derfor ikke, eller kun i ringe Grad udnyttede til Vinduer.

Andre Steder er 2 à 3 Huse byggede sammen i Klump – en Fremgangsmaade, der byder visse Fordele, idet følgelig kun Sidegrundene behøver Passager ind til Grunden bag Husene.

Denne Byggemaade er ret typisk for Otterup – særlig hvor det gælder lave, enetages Huse.